Page 26

- 100 Præstehistorier: Præstestandens lyse og mørke sider

fortælle, at flere i Menigheden var blevne

enige om, at samle sig for at bede for

Præsten. Da skal Præsten have sagt: «Saa

er det nok paa høi Tid, at Præsten begynder

at bede for sig selv.« Følgerne blev til stor

Velsignelse for baade Præst og Menighed.

Fra Danmark berettes om en Præst,

som blev dømt fra sit Embede, fordi han

havde pantsat Kirkens Kommunialbæger.

Ved en Præsteordination i en af vor

Hovedstads Kirker talte Bispen over de

Ord: «Værer snilde som Slanger og

endfoldige som Duer.»

En anden Præst, som var tilstede, mente

at Bispen burde føiet til: «Se jeg sender

Eder som Faar midt iblandt Ulve; thi en

værre Ulveslægt end den, Ordinanden