Page 38

- 100 Præstehistorier: Præstestandens lyse og mørke sider

Fritænkeren taug og gik bevæget bort.

Guds Ord

og

Menneskeord

. Der

var engang en Præst, og det en dygtig Præst

til at præke, men som ogsaa var stor af sin

Kunst. Saa var det en Lørdagsaften, som

han just var færdig med Udarbeidelsen af

sin Søndagspræken, at han laa paa Sengen

og frydede sig ret inderlig over, hvad han

havde skrevet; han syntes det klang lifligere

og bedre end Guds eget Ord.

Da tog det i Døren; den gik sagte op.

Han saa ingen; men Sandet paa Gulvet føg

til Siden, det gik henad, hvor hans Præken

laa, og Lyset slukkedes. Morgenen efter saa

han, at det hele var brændt, undtagen

Bibelsprogene.

En pent klædt Dame kom for nogle