Page 40

- 100 Præstehistorier: Præstestandens lyse og mørke sider

Tilslut blev han urolig og sendte en Mand for

at høre, om Pastoren havde bestemt sig for

Kandelabrene.

Manden kom ind og spurgte, om Præsten

vilde beholde Kandelabrene.

«Kandelabrene!»

«Ja, Hr. Pastoren husker nok . . . .»

Nu mente Præsten, at det var Manden

til den Dame, som hun talte til ham om.

»Min gode Mand!» sa Præsten, «tænk

ikke mere paa dem; lad disse være, hvor de

er. Tænk ikke paa det Jordiske. Tænk

ikke mere paa dem; lad, som De aldrig

havde set dem.

»Ja, men . . . .»

«Nei min gode Mand! sid ned, saa skal

jeg læse et Stykke af Bibelen for dem.»

Budet, som nu saa, at det var umulig

at faa Besked af Præsten, tog tilsidst Flugten,

da han troede, at Præsten havde en Skrue løs.