Page 47

- 100 Præstehistorier: Præstestandens lyse og mørke sider

— 43 —

Havde det første sat Tilhørerne i Skræk,

saa lød nu almindelig Munterhed, og Præsten

frygtede for, at alt dette vilde bli Gjenstand

for Omtale, medens Prækenen vilde fordufte.

Dette var Grunden til Præstens Misstemning.

Nu sad han og grundede paa, om det,

som var passeret i Kirken, kunde tilskrives

Guds Styrelse eller om Djævlen havde sine

Fingre med i Spillet, eller og om Menneskets

Daarskab var Skyld deri, da han, som sagt,

hørte Skridt i Trappeopgangen og en

Mandsstemme som spurgte: Er Pastoren hjemme?

Præsten aabnede Døren og der stod en

Arbeider med en liden Gut paa Ånnen og en

lidt ældre Tige ved Haanden.

»God Morgen, Hr. Pastor!» sa Manden;

«De kjender mig vel ikke, og det kan ogsaa

være det samme; men jeg kjender Dem.

Jeg saa Dem, da Kneipeværtens Kone blev

begravet. Deres Tale syntes jeg godt om;

men bedst syntes jeg det var, da De sa, åt