Page 49

- 100 Præstehistorier: Præstestandens lyse og mørke sider

— 45 —

blev anmodet om at komme tilbords, som

der dog ikke blev noget af.)

Præsten bad nu atter Manden sige fra,

hvad han vilde; men denne lod sig ikke

bringe ud af Fatning. Han fortsatte noksaa

rolig om, at det var daarlige Tider, at det

i Dag var hans Kones Fødselsdag, at han

altid paa denne Dag pleiede at gi sin Kone

en Foræring, men havde til sin store Sorg

denne Gang ikke Raad dertil o. s. v. o. s. v.

Præstens Taalmodighed var derved, som

rimeligt kunde være, næsten udtømt.

Præsten er ogsaa kun et Menneske. Lidt grætten

før og nu, som Præsten udlod sig med,

komme og tigge om Penge til Konens

Fødselsdag — — — — «Nei hvem i

alverden forlanger sligt, Hr. Pastor! Nei, nei!

De forstaar mig ikke. Jeg har tænkt mig,

at jeg ikke kunde gi min Kone en bedre

Foræring paa hendes Fødselsdag, end i al

Hemmelighed lade Børnene døbe til hendes