Page 78

- 100 Præstehistorier: Præstestandens lyse og mørke sider

Der træffer ofte, at Præsten bruger

fremmede Ord i sine Prækener. Dette var

da Tilfælde med en ung Præst i St. Meniglied.

En af lians Tilhørere klagede derover og bad

Præsten holde sine Prækener mere i deres

eget Sprog. Men Præsten svarede: «Folk

maa forstaa, at jeg kan lidt mere end mine

Tilhørere.»

En Præst, som ofte var, hvad man

kalder distræh, gik en Aften paa en Vei med

en af sine Venner og var dengang meget

aaudsfraværende. Det var allerede mørkt,

og derved kom han til at gaa ved Veikanten

og med det ene Ben i Rendestenen. Efter

at ha gaat en Stund, raabte han til den

anden: Aa! jeg er blit halt. Det ene Ben

er langt og det andet er kort. Det kosted

hans Ledsager megen Møie med at faa gjort

det klart, at begge Præstens Ben var lige lange.