Page 94

- 100 Præstehistorier: Præstestandens lyse og mørke sider

— 90 —

været af Bygdens bedste Folk, noget som

ogsaa var almindelig bekjendt. Præsten var

imidlertid af det Slags, som maalte Skjeppen

fuld af Lovtaler over den Afdøde, naar han

vidste, han blev godt betalt.

Efter at Præsten var færdig med sin

Ligtale, og den Afdøde havde faat sin Plads

i Himlen, henvendte Præsten sig til

Forsamlingen med det Ønske, at vi alle maatte

komme der, hvor hun nu er. «Nei Gud

bevare mig for at komme der, hvor hun

er!» udbrød en kristelig Skolelærer.

Derover blev der et svare Opstyr, medens vi vel

neppe kan være enig hverken i den første

eller sidste Tale.

Da tog en auden Præst det paa en

mere fornuftig Maade. Han begyndte sin

Ligtale med følgende Ord: «Jeg vil ikke

tale til den Døde, eiheller om den Døde;

men jeg vil tale over den Døde.»