Page 98

- 100 Præstehistorier: Præstestandens lyse og mørke sider

— 94 —

blev som paa et bundløst Hav uden baade

Ror og Anker. Efter denne Samtale gik

Thorsdag, Fredag og Lørdag hen, og hver

Dag blev det mørkere og mørkere for ham.

Da saa Søndagen kom, var han aldeles

uskikket til at forrette i Kirken. Hin

Præst havde sagt til ham, at-, hvis han var

i hans Sted, vilde han lukke Kirkedøren

og sige Menigheden, at han ikke vilde

præke, førend han blev omvendt

«Skal jeg gjøre dette,» spurgte han sig

selv? Men førend han kunde bestemme sig,

ringede Kirkens Klokker og sendte derved

Indbydelsen vidt og bredt ud i Bygden.

Derpaa kom den Tanke op hos ham, at han

vilde gaa i Kirken, læse Indledningen til

Altertjenesten, og saa lade Menigheden gaa

hjem. «Men medens jeg læste Evangeliet,»

fortæller han, «opstod den Tanke, at jeg

burde give en liden Forklaring derover.»

«Jeg gik da op paa Prækestolen og