Page 35

- Polarskuta «Fram»s byggmester

Den Seiler staar ind mellem Braat og Brand

— i Grundbraat gaar Havet i ét —

Den løfter sig høit og bær paa Land,

en Seilads som aldrig var seet.

Den stryger sig ind mellem Flaade og Strand.

Da gaar — i en Undren — fra Mand til Mand :

Det ingen kunde — den Seiler kan !

Det var sig en Leg gjennem Sprøit og Sne

— det brækte paa tolv Favne Vand. —

Den gaar over Stag, og bær rundt i Læ,

og hver Gang saa tar den en Mand.

— Og døbt i Grundbraat fra Stavn til Stavn

med firti Liv i sin brede Favn

tog «Redningsskøiten» sit eget Navn. —

Denne redningsdåden viste til fulle hvad skøita var verd

og hvor meget en kunde stole på den. Mange fordringsfulle

syntes båten var kluntet og rar, liten, for liten med sine knappe

40 fot — mente mange, og slett ikke noe syn for øiet. Det

kunde bare bli tale om dampskib når vi skulde ha en rednings

skøitetype for kysten, mente andre. Men det blev nå med

Archers fortrinlige båt, sikker og stø som fjell. Efterat «Colin

Archer» blev tatt ut av tjenesten, solgte selskapet skøita til

en Nøtterøy-dame, Anna Bjønness, som sammen med et par

mann seilte båten over Atlanteren. På den andre siden av

dammen vakte fartøiet stor opsikt, og New York-avisene inne

holdt lange artikler og beretninger om seilasen og skøita.

Den første redningsskøita er like sterk idag som da den blev

bygget — det har den bevist i praksis. Efter 40 års virke hadde

«Colin Archer» reddet og slept i havn 1 600 båter med en be

setning på henved 4500 mennesker. Flere av Archers skøiter

har gjort jordomseilinger eller andre lange reiser — det er

nok å nevne «Teddy», og engelskmannen Ralph Stock, som

sammen med sin søster foretok en reise til Australia med en