Page 52

- Polarskuta «Fram»s byggmester

Ja, fattig var den norske Mand

paa baade Brød og Kroner

hvis Fiskeren ei drog til Land

de blanke Millioner.

De Sjøgutter som Flaget bar

til Hæder ud i Verden

fik i en Snekke først med Far

sin salte Daab til Færden.

En Fisker’s er en Stille Færd

hans Kaar med Kummer blandet,

hans Gjerning dog ei mindre er

til Gavn for Fædrelandet.

Hav Tak for alt dit sure Slid

for alt hvad du må døie.

For Nat paa Sjø ved Vintertid

og for din vaade Trøie.

Og tanken og meningen i diktet «Lodsen» er som en kan

vente det av en sjøens mann som Colin Archer:

Lodsen.

Et Leve for den norske Lods!

han har fortjent hver Nordmands Ros.

Ei mindst, «vor Ære og vor Magt»

har Seilets røde Dug os bragt.

Han slutter Kreds omkring sit Land

og Ven og Uven praier han.

Hvem gjennem Kjeden trænge vil

et «Skib ahoi» ham lyder til.

Hver den som stevner mod vor Strand

glad hilser Skøitens røde Rand;

thi Norges Klippegrund er haard

og Leden midt imellem gaar.

I Nattens Mørke, Stormens Gny

vi Landmænd priser Arnens Ly:

I Havnen ligger Lodsens Baad

og freidig gaar han til sin Daad