Page 53

- Polarskuta «Fram»s byggmester

Ja, helst i Storm og tætte Kav

han farer ud på vilde Hav.

Der søger han sig Skuden op

med Flag i Sjau og Flag i Top.

Hans Farkost er en Nøddeskal.

Nu svandt den helt i dybe Dal,

nu atter høit paa Bølgens Kam

det er en lystig Leg for ham.

Saa mangen Bark og Sjømand brav

har Lodsen frelst fra vaade Grav;

I mangt et Hjem blev skuffet Haab

og Angest vendt til Jubelraab.

Med Land ilæ, i Slud og Blæst

er Lodsen en velkommen Gjæst.

Om Raaket staar fra Skjær til Skjær,

gaa paa! den mand er hjemme her.

Fra høie Varde Mænd fra By’n

vidt speider over Havets Bryn.

«Hvem er det som i sligt et V eir

er kommet Grundene saa nær?

At klare Land det knibe skal. —

Her er han paa en Lægerval —

og forud bare Braat og Brænding.» —

Men én ombord har sikker Kj ending.

Et velkjendt Seil staar ind mod Havn,

fra Mund til Mund gaar Skibets Navn,

de glade Smaa faar Far igjen

og trofast Viv sin Hjertensven.

Vor Lods er kjendt i fremmed Land.

en Hæder for vor Sjømandsstand:

Hver Landsmand skylder ham sin R os,

et Leve for den norske Lods!

4 — Arnesen Fram.